Hvordan kan noget så simpelt som en container i en provinsby generere løsninger på komplekse udfordringer omkring unges trivsel og engagement i deres lokalområde?
Rapporter om unges mistrivsel og utryghed på digitale medier[1] gør det mere aktuelt end nogensinde at undersøge, hvordan vi kan skabe flere fysiske mødesteder, der fordrer handlekraft og fællesskab.
I 2020 nedsætter Aarhus Byråd et udvalg bestående af politikere og eksperter for at udforske, hvad det gode liv i oplandet indebærer. Deres arbejde konkluderer, at der mangler flere steder, hvor unge kan mødes på egne præmisser. Aarhus Kommune inviterer derfor FLUKHX – en alliance mellem kulturplatformene Frontløberne, Institut for (X) og Ungdomskulturhuset (UKH) – til at afprøve dette i Hjortshøj, en by med 3.590 indbyggere, 12 km nord for Aarhus.
Her deler Josephine Marquard, projektleder og initiativtager for Containeren i Hjortshøj, hvordan en simpel container viser en ny vej for unges stemmer i byudvikling:
En 13-årig fra Hjortshøj til mig: “Jeg har været ensom i lang tid.” Han fortæller om stress og flere års fravær fra folkeskolen. Hvad der begynder som en intention om at forstå, hvad det vil sige at være ung i provinsen, bliver til en rejse ind i en container fyldt med deres drømme, bekymringer og måske endda løsninger på de udfordringer, der kan være.
“Vi mangler noget, der ikke skal forbindes med skolen – med andre ord et frirum.”
13-årig fra Hjortshøj.
Oplandsudvalget besøger i 2020 forskellige byer i oplandet af Aarhus for at se, hvordan sammenhængskraften i de enkelte byer og på tværs kan styrkes. De peger blandt andet på, at “der skal være flere steder, hvor unge kan mødes på egne præmisser.” Kulturforvaltningen i Aarhus Kommune inviterer derfor FLUKHX til at lave en prøvehandling, der tester, hvordan FLUKHX’ erfaringer kan skabe kreative bud på det. Hjortshøj vælges som den by, hvor dette pilotprojekt skal afprøves.
Det står hurtigt klart, at udvalgets undersøgelse ikke kommer tæt nok på de unges virkelighed i byen. Som projektleder sætter jeg mig for at nærme mig de unge, som er for gamle til at lege på legepladsen og for unge til at flytte hjemmefra. Jeg tager på natløb med de lokale spejdere i Hjortshøj, hænger ud i frikvarteret med 7. klasserne og taler med over 70 unge og 30 lokale aktører. Lokalsamfundet beskriver en træthed over projekter, der føles som “besøg” fra kommunen eller organisationer, der ikke løser reelle problemer. Vi forstår hurtigt i FLUKHX, at vi ikke bare vil skabe endnu en symptombehandlende løsning. Vi vil lave rodbehandling.
Mange af de unge fortæller at tilbuddene i byen opleves som voksenstyrede og kontrollerede. Kun Æbleskuret, skoven, festerne og TikTok tilbyder mødesteder uden voksenovervågning. Behovet for noget nyt bliver tydeligt: De unge ønsker et frirum, de selv kan forme, uden tilknytning til skolen.
“Vi mangler noget, der ikke skal forbindes med skolen – med andre ord et frirum,” siger 13-årig fra området.
“Man går egentlig bare rundt i byen eller bliver hjemme,” forklarer en 16-årig i Hjortshøj.
En container bliver et mødested
I april 2023 placerer vi en container i Østergårdsparken i Hjortshøj. I fem måneder bliver den rammen om et eksperiment: Kan den blive et sted, hvor unge føler sig frie og selv tager styring?
50 unge mellem 12 og 16 år i Hjortshøj bruger containeren. Nogle får nøgler og indretter stedet med møbler fra genbrugen og naboer. Containeren bliver base for kreative projekter, afslapning og fællesskab.
“Det er egentlig bare en container, men når man åbner den, føles den som et lille hus, hvor man kan gøre, hvad man vil,” siger en 12-årig fra Hjortshøj.
“Før hang vi bare ud hjemme hos hinanden. Nu kan vi komme her og skabe noget – male bænke eller bare hænge ud. Det føles som vores eget,” siger 15-årig fra området.
Containeren bliver hurtigt mere end et fysisk sted. Særligt for nogle af pigerne bliver containeren et frirum fra det enorme præstationspres, de oplever i skolen. Andre unge, som føler sig udenfor i de etablerede tilbud, begynder at komme: unge, som føler sig upopulære, som har haft fravær fra skolen på grund af stress eller som går på specialskoler uden for byen og ikke har nogle venner i Hjortshøj. For nogle bliver containeren et første skridt tilbage til en følelse af at høre til.
“For nogle bliver containeren et første skridt tilbage til en følelse af at høre til.”
Josephine Marquard, projektleder
“Det er lidt trist, at det lukker. Der er en connection her. Jeg kommer til at mangle et sted,” siger en 13-årig fra Hjortshøj.
Som projektleder i Containeren spænder min rolle fra at undersøge de unges behov til at skabe støttende rammer. Gennem kærligt provokerende spørgsmål, opbakning og nærvær hjælper jeg unge med at tage ejerskab og initiativ. Projektet inspirerer endda en gruppe unge til at etablere deres egen container på deres skole.
Tre læringer fra Containeren – om unges stemmer i byudvikling
Efter fem måneder i Containeren i Hjortshøj, vil jeg tillade mig at dele tre vigtige indsigter i arbejdet med unge i byudvikling:
1. Forstå problemet, før du løser det
Systemiske udfordringer som fx unges mistrivsel, kaldes “vilde” problemer, fordi vi ikke kender løsningerne. Ofte forsøger vi at løse dem med tekniske tiltag, som flere aktiviteter eller nye tilbud, men problemet vender tilbage. For at forstå systemiske udfordringer kræver det, at vi sætter tempoet ned og undersøger, hvad der virkelig foregår i de unges økosystem af aktører, udfordringer og drømme – og hvordan de hænger sammen. Containeren viser, at vi risikerer at lave symptombehandling, hvis vi ikke starter med at møde unge, hvor de er.
2. Eksperimentér frem for at finde færdige løsninger
Systemiske problemer kan ikke alene løses med tekniske tiltag. Containeren er ikke løsningen i sig selv, men en ramme, der muliggør eksperimenter og læring i samarbejde med de unge – og som skaber plads til udvikling over tid.
3. Samarbejd på tværs af sektorer og generationer
Projektet kræver en tæt dialog helt nært med enkelte unge, lokale aktører og det større system, der påvirker dem. En pædagog fra den lokale ungdomsklub spørger: ”Hvorfor kommer de unge til dig frem for os? Det kan være, at vi gør noget forkert.” Containeren viser, at vi ikke kun bør hjælpe unges liv, men også måden voksne arbejder med unge på.
Skal vi nu placere containere i alle byer?
Dette projekt handler ikke om at placere containere i alle byer. Det handler om at tilpasse løsninger i samskabelse med det unikke lokalsamfund. Unges trivsel er et systemisk problem, som vi alle er en del af – og derfor er vi også en del af løsningen. De unge kender deres virkelighed, men de har ofte brug for hjælp til at blive taget seriøst – og til at udfordre de rammer, der former deres hverdag. Der kan kun gøres fremskridt på unges trivsel, hvis vi involverer både unge, forældre, lærere, politikere og andre relevante aktører i en fælles samtale.
Som Lone Jensen, specialkonsulent i Kulturforvaltningen i Aarhus Kommune samt leder af UKH og samarbejdspartner på projektet, siger:
“En vigtig læring har været, at kommunen skal helt ud i marken og samarbejde med borgerne. Den demokratiske samtale opstår ikke bare ved at sende nogle penge.”
Fra Hjortshøj til større visionsprojekt i Aarhus
Containeren i Hjortshøj har været et unikt frirum, hvor unges stemmer kunne vokse. Nu vil jeg tage læringen videre fra Hjortshøj som projektleder i et nyt visionsprojekt, som FLUKHX lancerer i Aarhus i 2025 i samarbejde med Studenterhus Aarhus. Målet er at gøre unges stemmer til en integreret og aktiv del af de demokratiske processer i Aarhus.
Dette er ikke bare en historie om en container i provinsen. Det er historien om, hvordan løsninger på systemiske udfordringer opstår i sprækkerne, hvor vi lytter sammen, bygger relationer på tværs af sektorer og generationer, og skaber rum for eksperimenter, hvor vi kan leve spørgsmålene.
Hvordan kan vi give unge mere plads til at forme fremtidens byer? Gå ud af døren, få jord under neglene og find hinandens hænder.
Tekst af Josephine Marquard, projektleder og initiativtager for Containeren i Hjortshøj
Fotos af Poul Nyholm
kilder