Hvordan går vi, bogstavelig talt, fra økologisk krise til globalt forbundethed?
I løbet af de næste ti år skal Gry Worre Hallberg, medstifter af den prisvindende performancegruppe Sisters Hope og tidligere kunstnerisk leder i Dome of Visions, vandre gennem syv forskellige landskaber på tværs af kontinenter i sekvenser af 12 timer, gennemføre ritualer med lokale performere – livestreamet gennem projektet Sisters Sensing (the World). I dette interview kan du læse Grys fortælling om, hvad det vil sige at ’lytte højt’ til landskaber i forskellige lande og kontekster, og om forbundethed i en tid farvet af dualisme og separatisme. Om at demokratisere kunsten og give liv til iboende, men ofte glemte, sider i os selv.
Jeg vil gerne begynde med at høre dig fortælle: Hvad er Sisters Sensing (the World)?
–Jo, Sisters Sensing (the World) er et langsigtet strategisk samarbejde med Dansk Kulturinstitut. Projektet er baseret på Sisters of Hope’s praksis, der tager udgangspunkt i Sensuous Society Manifesto. Et manifest, der stiller spørgsmålet: Hvordan ville vores samfund se ud, hvis det sanselige og poetiske, som er centralt i kunsten, var det organiserende princip?
–Manifestet opfordrer til at forestille sig en verden, der bevæger sig ud over et paradigme styret af økonomisk rationalitet – vores nuværende paradigme – og i stedet at forestille sig et samfund, hvor sanselighed, poesi og kunstens værdier er styrende for alle samfundsinstitutioner. Manifestet blev skrevet i 2008 som en reaktion på den finansielle krise og den vedvarende økologiske krise. I dag, i lyset af den aktuelle polykrise, er den måske mere relevant end nogensinde før.
Fra økonomisk til poetisk rationalitet
I de sidste år har Sisters Hope undersøgt, hvordan et sanseligt samfund kunne manifestere sig inden for uddannelsesstedet, gennem Sisters Academy, byen og det offentlige rum. Hvad ønsker I at undersøge med Sisters Sensing (the World)?
–Med Sisters Sensing (the World) stiller vi det overordnede spørgsmål: Hvordan vil et sanseligt samfund manifestere sig i meget forskellige dele af verden? Vi lever på en planet, hvor der stort set ikke er et hjørne længere, som ikke er styret af økonomisk rationalitet. Og ligesom vores nuværende samfund er styret af økonomisk rationalitet, så er der jo stadig stor forskel om man er i Asien eller Nordamerika, altså forskellige kulturelle farver, selv om vi er styret mere eller mindre af samme paradigme. De forskelle og forbindelser er, hvad vi ønsker at pakke ud gennem vores praksis.
En demokratisering af det æstetiske
Sisters Hope har undervist og trænet flere peformere på tværs af lande i deres egen performance-metode, hvor et centralt elemet er ‘det poetiske selv’. Metoden bygger på en hypotese om, at alle mennesker har et iboende, poetisk og sanseligt potentiale, som et opgør med både kunstens autonomi og med ideen om det individuelle kunstgeni som en særlig transcenderende intelligens. I stedet er argumentet en slags demokratisering af det æstetiske. Eller som beskrevet i Gry’s metafor:
–Alle mennesker har iboende sanseligt og poetisk potentiale, men vi er ikke nødvendigvis nedsunket i rum, der drager omsorg for den side af vores væsen, så derfor kommer det hos mange ikke frem. Ligesom et æg, som er befrugtet men ikke varmet op. Der er iboende liv, men det er ikke sikkert, det manifesterer sig, hvis det ikke er i de rette omstændigheder til, at det liv kan klækkes ud.
Et strøm af forbundethed
At skabe de nødvendige rammer for, at liv eller det poetiske selv kan klække ud, er en stor del af Sisters Hope’s universer og praksis, som de allerede har afprøvet I Nuuk, Skt. Petersborg, Reykjavik, Palermo, Filipinerne og nu også Beijing:
–Når folk finder deres poetiske selv på tværs af de forskellige kontekster, så er de meget forbundne. Altså der er ikke så stor forskel. Så der er jo et kulturelt lag af fernis selvfølgelig rundt omkring på jorden. Men nedenunder det er der en anden strøm, hvor man kan tappe ned igennem det sanselige og poetiske og opleve et netværk af forbundethed. Her er folk meget mere jordboere. Altså vi er ikke så forskellige igen, når vi tapper ned i de her andre lag af vores eksistens.
–Derfor handler projektet også om at aktivere forbundethed og fokusere på det, der forener os, frem for det, der adskiller os. I en tid med stigende separatisme og dualisme er det vigtigt at forstå, at alt er forbundet, og at vi skal forsøge at fremhæve det iboende potentiale i alle levende væsener og sammenhænge, fortæller Gry.
At lytte højt til landskabet
For os, der endnu ikke har oplevet jeres praksis, kan du forklare, hvordan en landskabsvandring fungerer?
–Jo. Af respekt for de kunstnere, som bruger vandringen som praksis og har en helt særlig ekspertise, vil jeg kun tale ud fra de erfaringer, jeg selv har gjort. For mig handler det om at lytte med hele dit væsen. Når du går, er det ikke for at producere noget, men for at opleve og forstå omgivelserne. Du bliver påvirket af omgivelserne – du bliver overrasket, udfordret, kold og varm. Din krop reagerer mere på omgivelserne, end den forsøger at ændre dem. Det er en form for dialog med omgivelserne, hvor du lytter og responderer.
De peformative vandringer inkluderer også omsorgsritualer hver time tilpasset landskabet og konteksten udført af Sisters Hope og lokale performere. Gry vandrer gennem landskabet og møder performere på skift hver time.
–Det er som en stafet, hvor vi er tre peformere, der vandrer forskellige ruter. Performerne forbereder og udfører deres ritualer, som ofte tiltrækker lokale tilskuere, der nogle gange deltager. Vandringen foregår i det offentlige rum, og ritualerne bliver livestreamet, så der er flere niveauer af deltagelse: mig som vandrer, performererne, de lokale tilskuere og et globalt publikum, der følger med online.
En iboende længsel på tværs af kontinenter
Gennem Sisters Sensing (the World) er der en del pragmatik, som er afgørende for at vandringerne kan finde sted. Det er særligt her, forskellene på konteksterne bliver tydelige. I Kina er der for eksempel censur, og det tog næsten et år for dem at blive godkendt.
–Jeg forsøger at undgå fordømmelse i mit kunstneriske arbejde. I stedet for at kritisere censuren, prøver jeg at forstå og lytte til den kontekst, vi opererer i. I Kina fx indser man, at vi i Vesten også er udsat for propaganda. Man forstår altid verden ud fra sin egen kontekst, så det er interessant at flytte sig til en ny kontekst og opleve verden fra et helt andet perspektiv med forskellige fortællinger og narrativer.
Andre udfordringer opstår i forberedelserne til Brasilien og Indien, hvor der i Brasilien fx er et særligt fokus på kunstnernes sikkerhed. Dog er det primært I forberedelserne, at forskellene er tydelige.
–Når vi er der, og det hele er i gang, oplever vi en forbundet sanselig dialog. Metoden fungerer i alle kontekster, fordi den taler til en dybere længsel i folks liv. Uanset kultur, responderer folk på det sanselige og poetiske rum, vi skaber.
–Min erfaring er, at denne længsel findes overalt, fordi det nuværende paradigme med økonomisk rationalitet dominerer overalt. Længslen er den samme, men den udtrykkes i forskellige farver og nuancer afhængigt af konteksten.
“Hvis vi indser, at vi er en del af naturen, kan vi ikke ødelægge den uden at skade os selv.”
Hvad håber du på at opnå med Sisters Sensing (the World) ?
–Jeg håber, at det kan være et argument for altings forbundethed. Vi står over for mange strukturelle ændringer, der kræves for en bæredygtig omstilling, men en dybere årsag til vores kriser er manglen på erkendelse af vores forbundethed. Mange mennesker forstår ikke, at de er forbundet med alt omkring dem. Økologisk teori peger på, at industrialiseringen har fremmet en separatistisk tankegang, hvor mennesker ser sig selv i konkurrence med naturen og hinanden. Denne tankegang er en stor del af årsagen til vores nuværende økologiske krise.
–Hvis vi indser, at vi er en del af naturen, kan vi ikke ødelægge den uden at skade os selv. Denne forståelse skal være instinktiv, ligesom vores kærlighed til vores nærmeste. Min forskning gennem min ph.d. viser, at deltagere i vores projekter føler sig mere forbundet med sig selv, andre og miljøet, selv uden at vi eksplicit taler om forbundethed.
–På både mikro- og makroniveau kan en dybere forståelse af forbundethed reducere krig, diskrimination og andre kriser. Hvis vi erkender, at vi er dybt forbundet, kan vi ikke diskriminere eller skade hinanden. Vi er alle en del af den samme planet og afhænger af hinanden.
–Jeg håber, at Sisters Sensing (the World) kan fremme denne forståelse og skabe et netværk af mennesker, der føler sig forbundet, uanset hvor de er.
Læs mere om Sisters Sensing (the World) eller se deres tidligere livestreams fra Beijing gennem dette link: sistershope.dk/projects/sisters-sensing-the-world-in-china/
Artikelen er skevet af Vera Mosbæk Ipsen. Fotos er taget af Sisters Hope The Eye Fé Hedda Rysstad