Hvad skal der til for at skabe et fællesskab? Når man går på højskole, oplever man fællesskabet. Man synger, spiser, taler sammen, man mødes i forskellige rum, til forskellige former for handlinger. Man ser hinanden hver dag. Man er stærke og sårbare sammen. Men i andre dele af samfundet er fællesskabet måske udfordret. Ensomheden er ifølge diverse undersøgelser i høj grad et samfundsproblem.
På Johan Borups Højskole har eleverne fra Arkitektur & Kunst bearbejdet fællesskabet gennem rumlige undersøgelser af tre forskellige fællesskabs-tematikker: meditation & hvile, næring & spise samt samtale & kommunikation. Vi blev inviteret indenfor.
“Et fællesskab kan være så meget:
– Dicki Lakha, linjeleder på Arkitektur & Kunst, Johan Borups Højskole
åndeligt, politisk, fagligt, stedsligt”
Linjefagsleder, arkitekt og scenograf Dicki Lakha, beskriver semestertematikkens vigtighed således:
– Det er vigtigt at undersøge fællesskaber, fordi vi lever i en tid, hvor disse kan komme til at spille en vigtig rolle. Et fællesskab kan være mange ting: åndeligt, politisk, fagligt, stedsligt mm. Vi forstår jo os selv og andre gennem de fællesskaber, vi er i, og samtidig er der en voksende ensomhed i samfundet og en stor længsel efter fællesskaber. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvad byggestenene er i et fællesskab.
– Udstillingen undersøger fællesskabets udfoldelse i fysiske rums rammer. På linjen har vi været optaget af krydsfeltet mellem kunst og arkitektur. Det startede med en samtale om fællesskaber og ernæring, om fællesskaber og kommunikation og om fællesskaber og hvile. Det er blevet til tre installationsværker, der lader den æstetiske erfaring være performativ, relationel. Måske en ting derimellem.
Sådan beskriver elev på Arkitektur & Kunst, Johanne Fjord Højris, udstillingen i udstillingsteksten der uddeles til gæster ved elevernes installationer. Derudover fremhæves der tre formgivende benspænd, som eleverne har arbejdet med:
– Installationen skal kunne bruges og røres ved
– Det skal være tydeligt, hvad funktionen er
– Der skal være en handling forbundet med installationen
Med dette in mente bevægede vi os op ad den gamle trappe til det taglokale, hvor eleverne udstiller deres rumlige undersøgelser. I det mørke stemningsfyldte rum finder man i den ene ende en af gruppernes installation af temaet ’meditation & hvile’. Gruppen har skabt en firkantet konstruktion, formet af metal stillads-elementer, lamper og en masse tekstile lag. De beskriver selv deres form således:
– Vi har skabt fire forskellige små rum, som alle peger mod et center af lys. I hvert lille rum er der en siddeplads, som ser ind mod midten, så fire mennesker kan sætte sig i formen. Der skabes en cirkel rundt om lyset. I midten er en stor lyssøjle med stof, der hænger ned og skærmer, så lyset bliver gyldent, og så man ikke ser direkte på de andre mennesker, som sidder i installationen. Blikket bliver ligesom afskærmet, og man fornemmer på denne måde de andre, men ser ikke direkte på dem. På denne måde opstår fællesskabet om hvile og meditation. Man skal ligesom kunne være i rum sammen med andre uden at have det direkte fokus på hinanden. Hvis man kunne se direkte på andre, ville fokus i stedet være på de andre mennesker, og så ville man typisk nok begynde at tale sammen.
“Fællesskaber tvinger os ind i et Vi.
– Johanne Fjord Højris, Citat fra udstillingsteksten, elev fra Arkitektur & Kunst, Johan Borups Højskole
Hvilken form har dette Vi?
Er det et rart sted at være?”
I udstillingsbeskrivelsen står der:
– Fællesskaber slår en ring om os. Fællesskaber forankrer os, rykker os, udvider os. Krøller os sammen. I fællesskabet må vi ernære os, udtrykke og forbinde os. Her må vi finde hvile og finde ro. Fællesskaber tvinger os ind i et Vi. Hvilken form har dette Vi? Er det et rart sted at være. Hvordan gør vi det til et rart sted at være?
I den anden elevgruppe, der har formgivet ud fra fællesskabstematikken ’næring & spise’ beskriver, man sine forundersøgelser på denne måde:
– Vi prøvede at bygge noget, hvor man virkelig ser hinanden. Der er denne tydelige runde gang, hvor selve formen af rummet er organisk. Næsten som om man går rundt i en tarm, da vi i vores undersøgelse er inspireret af maven og tarmsystemet. Vi serverer derfor levende bakterier – vi serverer kombucha shots. Og denne drik er jo et bakteriefællesskab, så man kan sige, vi inviterer folk til at drikke et fællesskab.
Gruppens installation ligner en organisk formet bar, hvor man ved et lille vindue kan modtage dette bakteriefællesskab: kombucha på flaske og som shots.
En påfaldende kritisk formgivning, der reflekterer ungdomskultur og erstatter alkoholen med en drik, der udfordrer vores bakterie-forskrækkede kultur.
I den sidste gruppe har man valgt at skabe en rumlig installation over tematikken ’samtale & kommunikation’. Noget som har fundet sin form i en dialog installation. Som gæst inviteres man ind i et varmt og omfavnende rum, der præsenterer to stole og en skål med dialogkort. Eleverne siger selv:
– Vi ønskede et greb, som aktiverede folks samtale, hvis man ikke vidste, hvad man skulle tale om. Vi tænkte meget på at formulere spørgsmål, der var åbne, og vi var inspirerede af bogen ’En Ledsager i Stedssansning’ – at det netop mere skulle handle om at åbne opmærksomheden for hinanden. At man gerne måtte komme i en stemning, der indeholder tid for opmærksomhed og fordybelse i modsætning til travlhed. Denne type rum er ikke så tilgængelige i vores samfund lige nu. Vi startede med at nedskrive en masse ord på vores tema og kom frem til, at det handler om tryghed for at kunne etablere en intim samtale mellem to mennesker, hvilket vi valgte at fokusere på. Vi kortlagde de kvaliteter, som etablerer en samtale, såsom tryghed, fælles forståelse, og det at kunne dykke ned i øjeblikket.
Deltagende elever fra Kunst & Arkitektur, Johan Borups Højskole: Andrea Øvensen, Frida Wollestad, Iris Brones, Jacob Kastholm, Johanne Fjord Højris, Lasse Schneider, Lindsay Kate Kumaraswamy, Oda Sørli Ronæss
Fotos af linjefagsleder, arkitekt og scenograf, Dicki Lakha
Tekst af Madeleine Kate McGowan, kunstnerisk leder på NXT