Fremtidens Arkitekter

Hvordan kan vi bedre forstå den nye generation af forbrugere og arbejdstagere? Vi spørger dem direkte. Derfor har Stine, skribent for ungdomsmagasinet SEIN, talt med fire arkitektstuderende om deres syn på den branche, de er ved at træde ind i, og deres tanker om fremtidens byggeri.

Byggeriet har et stort klimaproblem, som vi ofte ikke taler om. Men kan den nye generation af arkitekter ændre retningen?

Når vi taler om klimakrise, falder debatten ofte på landbruget, flyrejser og forbrug. Og imens bølgerne går højt i debatten, glemmer vi ofte at kigge på byggebranchen, som faktisk står for 30 procent af Danmarks samlede CO2-udledning. Vi bygger som aldrig før, selvom der er mere end rigeligt beboelse til rådighed for danskerne. Stine har talt med fire arkitektstuderende fra Det Kongelige Akademi for at høre deres perspektiver på en branche, som kalder på stor forandring.

Hvordan forholder du dig til, hvor meget byggebranchen udleder? 

Jeg synes, man helst skal undgå at rive for meget ned. På grund af æstetiske overvejelser udskifter man ofte materialer, uden de har fået lov at udleve deres tid. På et bæredygtigt perspektiv er det særligt kritisabelt. Jeg synes, det er pænere, at man kan se tiden i det. 

Derfor synes jeg, at transformering er noget af det mest relevante lige nu. Når vi bygger nyt, bør vi bygge efter en superhøj kvalitet, så bygningerne kan stå i flere hundrede år, i stedet for eksempelvis at bygge Carlsberg byen. Jeg havde hellere set, at man havde bygget nogle bedre byggerier lidt længere ude af byen. Som man kunne vedligeholde. Der er jo eksempler på, at nogle af dem var bygget i noget dårligt beton, så derfor kan det være, de skal rives ned igen om 40 år. 

Er det vigtigt for dig at byggebranchen forholder sig til bæredygtighed? 

Er du sindssyg, ja. Selvfølgelig. Jeg tror, resten af byggebranchen har mere at kunne ændre på, end arkitekten har. Arkitekterne laver jo i princippet bare tegningerne. Det er resten af byggebranchen, der kan få CO2-aftrykket ned.

Hvordan kan du mærke, at der sker nogle ændringer inden for byggebranchen?

Jeg ser flere træbygninger eller limtræskonstruktioner, der skyder op rundt omkring. Jeg synes, det er synd, at man ikke ser flere murstensbygninger. Det er nærmest altid bygget op af et betonskelet, hvor man lægger beton inderst og så et lag mursten yderst. Så sælger man folk en eller anden idé om, hvad det er, men så er det i virkeligheden noget andet. Så jeg synes både, man ser noget gå i den rigtige retning og noget gå i den forkerte retning.

Hvilke skidt mener du, man skal tage for at mindske byggebranchens CO2-udledning?

Der skal helt klart ske nogle ændringer på politisk plan for, hvad man må. Eksempelvis bør man indføre CO2-kvoter på byggematerialer. Men det skal også ske på internationalt plan, ellers bliver vi udkonkurreret. Vi bør have respekt for de materialer og det byggeri, vi bor i, så vi ikke bare skifter ud.

Hvilke tre materialer vil du pege på, at man skal bruge i fremtiden for at sikre en mindre klimabelastning?

• Træ – hvis vi gør de rigtige ting med det, så kan næsten hele træet bruges. Hvis vi husker nogle af de gamle skikke, bearbejder det og de her ting, så kan det mere, end man ved første øjekast kunne forestille sig. 
• Mursten – der er noget rigtigt i, at mursten kommer fra naturlige elementer. Den er både bæredygtig og holdbar. Og den ånder bredere, end beton gør, så hvis man bygger i mursten, kan det holde længere. 
• Jern – den har en vigtig plads i at muliggøre mange ting.

Hvordan forholder du dig til, hvor meget byggebranchen udleder? 

Byggeri er en af de største klimasyndere. Det kan være skørt at sige som arkitekt, men vi skal ikke bygge mere. Jeg tror, vi er nødt til at kigge i en anden retning og restaurere og transformere de bygninger, vi allerede har. 

Jeg ved godt, at vi bliver flere og flere mennesker på den her klode, og der er trang til at bygge flere boliger i København. Men vi er nødt til at stoppe med at bygge. 

Hvordan kan du mærke, at der sker nogle ændringer inden for byggebranchen?

Jeg vil sige, at meget af det er stadigvæk snak. Men lige nu tror jeg, der bliver lagt et grundlag for at skabe bevidsthed om det. Jeg har endnu ikke set et projekt i den store skala, hvor jeg 100% tænkte – yes, det er den retning, vi skal. Men jeg synes, at i den mindre skala begynder man at kunne se nogle virkelig dygtige mennesker, som arbejder med materialer på en ærlig måde. 

Hvilke skridt mener du, man skal tage for at mindske byggebranchens CO2-udledning?

Man skal stoppe med at bygge. Jeg synes egentlig, det kan sammenlignes ret meget med tøjbranchen. Vi har slet ikke brug for alt det, vi producerer. Vi skal stoppe med at bygge ligesom, vi skal stoppe med at producere tøj. Vi skal kigge mere på eksisterende bygninger og forholde os til, hvordan vi kan bruge dem, vi allerede har.

Hvilke tre materialer vil du pege på, at man skal bruge i fremtiden for at sikre en mindre klimabelastning? 

• Træ – men det er der også nogle udfordringer i, hvis man bruger for meget træ, da træer optager CO2.

• Stampet jord – Jeg synes, der sker nogle rigtig spændende ting med stampet jord. Det er noget, jeg ser i traditionelt japansk arkitektur. 

• Beton – den er kontroversiel, men jeg vælger den, fordi jeg gerne vil understrege det tidsmæssige aspekt, beton har. Jeg føler, at man i diskursen om bæredygtighed har glemt at tale om holdbarhed. 

Hvordan tænker du bæredygtighed og genanvendelighed ind i din kreative proces?

Lige nu arbejder jeg på et skoleprojekt hernede i Berlin, hvor vi skal lave en udvidelse af en eksisterende bygning. Vi arbejder med noget, der hedder Lightweight Steel Structures. Det har en virkelig lav CO2-udledning i forhold til fragten, fordi alle delene er produceret til præcis det projekt, man bygger.

Det er en enorm bæredygtig byggemetode, fordi man bruger meget mindre stål, når man bruger de her letvægtsstålkonstruktioner, end kæmpestore stålbjælker. Derudover er det en langt mindre krævende byggeproces, og der er ikke noget spild af materialer. Og man kan også let genanvende stålet senere hen. 

Hvordan forholder du dig til, hvor meget byggebranchen udleder?

På verdensplan bygger vi, hvad der svarer til Manhattan hver uge, og det er jo absurd meget. 

I øjeblikket er jeg i gang med at læse bogen ‘Resonans’ af den tyske sociolog Hartmut Rosa. Han beskriver begrebet resonans som en håndterbar følelse af at være draget af noget, hvor der er en særlig forbindelse mellem en selv og noget andet. 

For mig at se er det et begreb byggebranchen har glemt. Folk er ikke længere i nærheden af det, de laver. Der er for mange mennesker inde over projekterne, så folk har ikke rigtig nogen ide om det projekt, de arbejder på. Det bliver glemt. Der er ikke tid nok. Det skal bygges så hurtigt som muligt og være så effektivt som muligt.

Jeg tror, at kapitalismen er hovedårsagen til, at byggebranchen udleder så meget og er så meget i krise lige nu. Det er blevet for økonomisk opstillet. Arkitekterne er mange steder i krig med bygherrerne om at opretholde kvaliteten af det, de bygger. Mange bygherrer er ligeglade med, hvad de bygger, så længe de kan tjene penge. 

Hvilke skidt mener du, man skal tage for at mindske byggebranchens CO2-udledning?

Jeg er et af de mennesker, der går ind for et byggestop. Jeg tror, det er 45% af økonomien i byggebranchen, som bliver brugt på renoveringer og transformationer. Så arkitektens rolle forsvinder ikke på nogen måde ved et byggestop. Opgaverne vil bare ændre sig. Jeg vil helt klart pege på, at vejen frem er tranformationsarkitektur. Der vil forsvinde nogle jobs, men byggeherrerne vil også blive tvunget til at bygge med eksisterende konstruktioner.

Hvert år kommer der strengere og strengere regler for, hvor meget CO2 der må udledes pr. kvadratkilometer. Noget så simpelt som nedrivningsstop burde være et politisk krav, så man bliver nødsaget til at bruge den eksisterende struktur, hvis den kan bruges. Derudover burde der være regler for nænsom nedrivning.

Hvilke tre materialer vil du pege på, at man skal bruge i fremtiden for at sikre en mindre klimabelastning? 

• Biobaserede isoleringsmaterialer, eksempelvis græsisolering, træfiberisolering og hamp. 
• Træ til konstruktion – men inden for et begrænset omfang, så man tænker på vores skove.  
• Stampet jord, men det er svært at bruge, fordi det tager lang tid at lave og er dyrt. 

Hvordan tænker du bæredygtighed og genanvendelighed ind i din kreative proces?

Jeg har ikke rigtig tænkt det ind i min proces endnu, men vores forelæsninger fokuserer meget på det og opfordrer os til at tænke det ind i materialevalget. 

Det er lidt overvældende at starte på et studie, som har en fod ind i en branche, hvor det hele er oppe og vende. Jeg har hørt, at nogle af kandidaterne, der bliver uddannet, går ind for et byggestop.

Hvordan forholder du dig til, hvor meget byggebranchen udleder? 

Det var ikke noget, jeg havde tænkt på, inden jeg startede. Men det er jo en realitet.

Meget af det kommer an på penge, fordi det ofte er billigere at rive ned og bygge noget nyt.

Det er en vild ting at indse, at vi nok ikke skal bygge mere, men det er også ret fascinerende, hvad man så kan få ud af det, man har. Jeg ved ikke, om jeg tror 100% på byggestop, men man skal 100% revidere alle de materialer, man bruger.

Hvordan kan du mærke, at der sker nogle ændringer inden for byggebranchen?

Jeg har hørt, at der er flere tegnestuer, som opkøber gamle genbrugsmaterialer, som de så bruger til facader. Der er nogle seje arkitekter, der hedder Spacegirls, som har eksperimenteret med blandingsforholdene i beton og undersøgt, hvad der skal til for, at betonen stadig kan holde sig sammen. Formålet er, at det skal være så bæredygtigt som muligt. 

Hvilke tre materialer vil du pege på, at man skal bruge i fremtiden for at sikre en mindre klimabelastning? 

• Svampemycelium – det er blevet brugt i en ny tilbygning inde i kantinen ude på skolen (red. Det Kongelige Akademi). Her brugte de svampemycelier til lydpladerne. Men man kan bruge det til alt muligt andet, f.eks. møbler og isolering 
• Træ – der er bygninger i mange etager ude i Nordhavn, hvor den bærende konstruktion er af træ.
• Strå – gå tilbage at bruge strå til at lave tag, facadebeklædning og isolering.  

---

Tekst: Stine Amalie Helmo Kisling
Visuelt: Frida Bjerregaard Poulsen
Redaktør: Laura Rye Bislev

---