Vi står midt i en række presserende kriser, hvor der er særligt brug for dygtige og innovative håndværkere til at transformere vores byer og bygninger. Alligevel går mange talenter tabt på grund af snævre forestillinger om, hvordan en “rigtig” håndværker ser ud. Hvordan kan vi udfordre og nedbryde de fordomme, der præger et af Danmarks mest kønsopdelte fag? Nina Groes, stifter og direktør af Divérs, deler her indsigt i deres arbejde for at opbygge en kultur, der inkluderer kvinder i håndværkerfaget.

^{Foto af Agnete Schlichtkrull.}

–Jeg har arbejdet med diversitet og ligestilling hele mit liv. Jeg har set og hørt lidt af hvert, men da jeg en dag møder to kvindelige håndværkere, får jeg et chok. Udfordringer af den kaliber har jeg aldrig oplevet på dansk jord.

Chokket tilhørte Nina Groes, stifter og direktør af non-profit-organisationen Divérs. Foreningen blev stiftet i efterdønningerne af Ninas forbavselse over kvindernes fortællinger om omverdens fordomme, deres egen skam og byggepladsernes monokultur. Divérs har siden 2018 arbejdet for, at valg af uddannelse og karriere ikke foretages på baggrund af stereotype opfattelser, der begrænser den enkeltes potentiale.

–Håndværkerfaget er et af de mest kønsskrævridende fag, vi har i Danmark, og når jeg siger det, så henviser jeg til, at andelen af kvinder i faget er mellem én og fire procent. Hvis du som ung kvinde gerne vil ind i faget, skal du nærmere på en modstandsrejse end en uddannelsesrejse.

Modstanden starter tidligt. Nina fortæller, at én af kvinderne, som hun talte med, før hun stiftede Divérs, sagde, at hun i fire måneder havde holdt skjult for sin familie, at hun var begyndt på en håndværkeruddannelse. Kvinden havde forinden afsluttet en gymnasial uddannelse, og da hun endelig krøb til korset, fik fordommene frit løb. Kvinden blev mødt med forestillinger og velmenende råd om, at en kvik og klog studine skulle bruge sine evner fornuftigt – og det var ikke som håndværker. Nina pointerer, at der er meget galt med denne fremstilling, men udfordringerne stopper ikke her.

–På skolerne er der som regel højest én kvinde eller to på årgangen, og når man skal ud at have en læreplads, er man ofte den eneste kvinde på byggepladsen, og nogle gange er man også den første. Man træder direkte ind i en kultur, hvor ens køn er et decideret fremmedsyn, og man kan risikere at møde et nyt sæt fordomme om, hvorvidt man er dygtig nok. Kalenderpiger i skurvognen, jokes og nedladende kommentarer har været offentligt diskuteret, og vi anerkender, at de oplevelser desværre også er hverdagskost for mange kvinder i håndværkerfaget.

^{Boss Ladies er et af Divérs initiativer og arbejder for at skabe bedre vilkår for kvinder på tekniske erhvervsuddannelser og øge søgningen.}

Fra HQ til skurvogn

Det tager tid og kræver ressourcer, hvis man vil ændre kultur og skabe mere diversitet i bygge- og anlægsbranchen. Nina lyder optimistisk, når hun taler om fremtidens håndværkerbranche, for mere diversitet er til gavn for alle.

–Der er en stor efterspørgsel på faglært arbejdskraft, og virksomhederne er konstant på udkig efter de bedste talenter. Hvis ikke vi formår at tiltrække flere kvinder til faget, så går branchen glip af en stor talent pool. Det har også vist sig, at virksomheder, der arbejder ambitiøst med diversitet og inklusion, sikrer et bedre arbejdsmiljø for deres ansatte. Det er ikke svært at forestille sig, at det er federe at gå på arbejde, hvis der både er gutter og gutinder.

Bundlinjeargumenter er der også mange af, griner Nina og henviser til analyser, der tydeliggør, at diversitet i en virksomhed medfører, at innovationen stiger, og flere perspektiver fører til bedre opgaveløsning og -håndtering. De gode argumenter hyldes af erhvervslederne, men ofte oplever Divérs, at der er for langt fra headquarter til skurvogn.

“Hvis ikke vi formår at tiltrække flere kvinder til faget, så går branchen glip af en stor talent pool.”

Nina Groes, stifter og direktør af Divérs

–Vi er tit i dialog med erhvervsledere, og de bliver forbavsede, når vi fortæller dem nogle af de beretninger, som vi har indsamlet i årenes løb. I begyndelsen var det noget basalt, som manglede.  Det kunne være arbejdstøj og sikkerhedssko i kvindestørrelser eller manglende låse på toiletter. Det var ikke med ond vilje hverken fra byggepladsen eller virksomheden, men diversitet kræver forandringer, og at virksomhederne formår at se på deres arbejdsplads med nye øjne.

Og det hjælper Divérs med. For vejen til mere diversitet er i teorien enkel og svær i praksis.

–Først og fremmest er virksomheder nødt til at have en sexisme-politik, der tydeliggør virksomhedens værdisæt. Som med enhver anden strategi skal der udarbejdes en solid handleplan for, hvordan politikken bliver effektueret i virkeligheden. Hvem er ansvarlig for strategien, og hvem går man til, hvis der er udfordringer?

Nina pointerer, at håndteringen af sexisme kræver viden, og springer virksomheder over, hvor gærdet er lavest, taber alle.

–Hvis ikke man uddanner den/de personer, som skal håndtere eventuelle sexismesager, så har man ikke prioriteret rigtigt. Det er ikke nok, at en kontaktperson er vellidt eller god til at lytte. Det er nødvendigt, at vedkommende har en veludstyret værktøjskasse, så man kan gribe de problemer og mennesker, som rækker ud efter hjælp.

En byggeplads fra et kvindeligt perspektiv

Ifølge Nina Groes er det vigtigste ikke, at man ved alt, men at man ved, hvornår man skal spørge om hjælp. Hun mener, at langt de fleste håndværkere gerne vil skabe en inkluderende og tryg arbejdsplads for deres kvindelige kollegaer, men udfordringen er hvordan. Her har Divérs udviklet et enkelt greb og en hjælpende hånd.

^{Billede fra en Diversity Walk. Foto af Boss Ladies.} 

Bedre baderumsfaciliteter eller sikkerhedssko i str. 37 kan nemt fikses og skaffes, men Divérs ved godt, at inklusion ikke starter og slutter her.

–Vi er meget opmærksomme på at aktivere de øvrige mandlige medarbejdere på en byggeplads og give dem en vigtig rolle som forandringsagenter, der gør kulturen på byggepladsen mere inkluderende. Vi går benhårdt efter dem, der allerede er kulturbærere på byggepladsen. De er heldigvis ikke svære at spotte. Tænk bare på ham, der var den mest populære gut på fodboldholdet. Det er ham, vi går efter, og de gør en kæmpe forskel.

Den dag, der ikke længere er brug for Divérs i håndværkerbranchen er, hvis man spørger Nina, når der ikke længere sættes spørgsmålstegn ved kvindelige håndværkere, og at deres tilstedeværelse på en byggeplads er lige så normal som deres mandlige kollegaers. Hun ved godt, at den fremtid ikke er rundt om næste hjørne, men tålmodig og håbefuld ser hun fremad.

–I de år, som vi har været i gang, kan vi se, at der er flere unge kvinder, som vælger erhvervsskolerne til. Fx på Herningsholm Erhvervsskole, hvor vi har arbejdet intensivt med professionel klasserumskultur og sexismepolitikker, er optaget af unge kvinder således fordoblet. Men diversitet er et langt, sejt træk, som kræver en kulturforandring i vores samfund. Vores uddannelsessystem har stor betydning her, og begynder man med at praktisere en uddannelsesvejledning uden kønsstereotyper, får vi flere kvinder guidet i den rigtige retning. Og så er det vigtigt at pointere, at diversitet ikke kun handler om køn. Det er et komplekst og vildt problem, som vi skal være flere til at tæmme.

Artikel af Laura Benedicte Pedersen, Rådgiver hos NXT