For nylig udgav vi en serie af fire små bøger, hvor ikoniske ligninger blev kombineret med fire ikoniske digte. Som en del af dette projekt valgte vi at lade ti personer få én af de fire ligninger tatoveret på deres krop. Nu, efter at de har været under nålen, deler de deres historier om, hvorfor de valgte at få disse ligninger foreviget på deres hud som et levende kunstværk.
Marius, schrödingers ligning
Hvad er dit forhold til matematikken?
-Jeg er ikke særlig god til matematik. Men jeg kan godt lide de tankegange, der tit foregår bag matematikken. Det, at der faktisk er noget bag det hele. Man kan sige, at matematik er lige for os alle. Den er objektiv på sin måde. Matematik er det samme for mig, som det ville være, hvis jeg var født et andet sted eller af et andet køn. Den er ens for os alle, og det synes jeg er ret vildt. Især fordi, som menneske, er jeg uendelig lille, og dette, det er uendeligt stort. Men samtidig smukt at man så kan skrive det ned til noget så småt. Det er et paradoks på en måde, som jeg synes er så fedt.
“…Samtidig skaber det også en form for dødelighed. Og igen, det paradoksale ved matematik slår mig. Det er så enormt stort, men når det kommer ned på min lille krop og dør med mig, føles det… ironisk og paradoksalt…”
Hvorfor har du valgt at få tatoveret Schrödingers Ligning?
-Der er noget unikt ved at have en tegning på kroppen i stedet for i en ramme. Der er en anden værdi forbundet med det, når det er på ens egen krop. Samtidig skaber det også en form for dødelighed. Og igen, det paradoksale ved matematik slår mig. Det er så enormt stort, men når det kommer ned på min lille krop og dør med mig, føles det… ironisk og paradoksalt, men også ret fedt.
Har du tænkt meget over, hvor du skulle placere tatoveringen?
–Jeg har valgt at få tatoveret armen, så jeg den kan ses hele tiden. Den minder mig om et citat fra Jørgen Leth: ‘Også i dag har jeg oplevet noget, som jeg håber at kunne forstå i morgen.’ For mig repræsenterer tatoveringen bare denne uendelighed, for jeg vil aldrig helt forstå den, men jeg vil altid kunne se den på min arm.
Emilie, newtons 2. Lov
Har du nogen særlig tilknytning til den pågældende ligning?
-Den minder mig om, når folk får tatoveringer med symboler efter en backpackertur til Asien og siger, at det betyder ‘kærlighed’, selv om de ikke taler det sprog. På samme måde taler jeg ikke ‘ligningssprog’, men man kan selv tillægge det en betydning. Jeg glæder mig til at læse bogen, hvor det er oversat til et mere poetisk sprog, som jeg måske bedre forstår.
Hvad tænkte du, da du opdagede kampagnen?
-Jeg tænkte bare, at det kunne være sjovt. Jeg har ofte tillagt tatoveringer stor betydning, men kroppen er jo ligeglad. Nu er der lavet en aftale med denne ‘2. lov’, så må vi se, om det får betydning senere hen. Jeg føler, at rejsen først starter nu.
Hvordan har du tænkt over placeringen af tatoveringen?
-Jeg ville have den diskret nok til, at jeg ikke tænker på den hele tiden, men også et sted, hvor jeg kan vise den frem. Det bliver også sjovt til sommer. Og jeg er glad for, at den er blevet rød, det synes jeg er så fedt – og den her bog er også rød. Det taler lidt til mig på en eller anden måde.
Sebastian, feymann diagrammer
Har du nogen særlig tilknytning til den pågældende ligning?
-Det var ret oplagt for mig, fordi jeg bruger atomteori som en del af min aktivisme til at forklare, hvordan køn er mere end ’han og hun’. Engang troede man, at atomet var en plumcake, men senere lærte vi, at der er en kerne, og så er der nogle elektroner i nogle fine skaller – og så ved vi faktisk godt efterhånden, at der også er antipartikler, og elektronerne er ikke skaller, men de er her og der og alle vegne. Så man har jo ligesom opdaget, at det der grundstens-fysik, det er slet ikke så grundstensagtigt, som man engang troede. Og så er mit argument – I kan godt acceptere, at fysikken har ændret sig, så kan I også godt acceptere, at vores beskrivelse af køn har ændret sig, og det er simpelthen det, der er min pointe.
“…Engang troede man, at atomet var en plumcake, men senere lærte vi, at der er en kerne, og så er der nogle elektroner i nogle fine skaller – og så ved vi faktisk godt efterhånden, at der også er antipartikler, og elektronerne er ikke skaller, men de er her og der og alle vegne. …”
Så hvad tænkte du, da du så konkurrencen?
-Jeg har allerede to tatoveringer, så hvorfor ikke? Det ville være ret sejt. Lad mig prøve – det værste, der kan ske, er, at jeg ender med at vinde.
Har der været nogle overvejelser i forhold til placeringen?
-Den skulle være tydelig synlig, placeret et sted, hvor både jeg selv – i et vis omfang – og andre kunne se den. Eftersom jeg allerede havde tatoveringer på begge underarme, virkede det oplagt at placere den her.
Tatoveringerne er lavet i studiet Death or Glory i København
Du kan læse mere om bøgerne her: https://www.nybrogadepress.com/fysik-ligninger/
Artikel: Vera Mosbæk Ipsen // Foto: Ida Guldbæk Arentsen