Om et kunstnerisk oprør mod alt det, der slår havet ihjel
Farverige, hæklede blæksprutte-balaklavaer og anarkistiske kampsange har indtaget byggepladsen ved Lynetteholmen. Protestbandet Octopussy Riot blander punk, kunst og humor i deres oprør mod det omdiskuterede projekt – en kunstig halvø på 275 hektar, der skal etableres mellem Refshaleøen og Nordhavn. By og Havn, som står bag, fremhæver halvøens rolle i klima- og stormflodssikringen af København og planerne om at huse 35.000 nye indbyggere. Aktivister har dog længe kæmpet mod projektet med demonstrationer, retssager og høringssvar for at beskytte havmiljøet i Øresund og undgå massive CO2-udledninger. Med en stærk reference til den russiske punk-protest-band Pussy Riot, smelter kunst og oprør sammen til poetisk potente aktioner mod udbygningsdrømme og giver stemme til naturen og andre arter.
Tekst af Octopussy Riot Protestband
“By og Havn vil bygge en kunstig ø
Lynetteholm, det er jo et mordforsøg!
De der tobened’ har jord i ho’det
og nu lægger de det der hvor vi boed’
Firs millioner tons, helt ærligt
Ku’ I ik’ behandle os lidt mer’ kærligt?!”
Vers fra Octopussy Riots protestsang
Ovenstående vers rappede vi inde på Lynetteholmens jordmodtageanlæg 10. juli, da vi spillede protestkoncert med vores blæksprutte-punk-band Octopussy Riot. Siden hen er modstanden fortsat med jævnlige blokader af Lynetteholmens anlæg.
Vi har kæmpet mod Lynetteholmen med store demonstrationer, retssager, høringssvar og argumentation. Københavns Kommune fortsætter ikke desto mindre ufortrødent projektet, og nu bliver lastbillæs efter lastbillæs forurenet jord hældt i havnen. Det er på høje tid at bruge fredelig civil ulydighed for at stoppe Lynetteholmen, inden det er for sent, og vanvidsprojektet har smadret havmiljøet i Øresund og Østersøen og udledt enorme mængder CO2. Vi borgere må vise tydeligt, at vi ikke under nogen omstændigheder accepterer mere klima- og naturødelæggende adfærd fra magthavere som By & Havn, det kommunalt og statsligt ejede firma, der står bag Lynetteholmen.
Med den kunstneriske civile modstand kan vi sætte os imod de mareridt, som lige nu smadrer vores fælles livsgrundlag. Vi kan udstille magtens sande ansigt, drømme andre verdener frem og inspirere og mobilisere andre til at protestere med os.
“Alle kan være Pussy Riot, siger de. Alle kan være Octopussy Riot, siger vi.”
Vores idoler i det russiske punk-protest-band Pussy Riot har vist os, hvordan kunst og oprør kan smeltes sammen til poetisk potente aktioner, fx i deres Punk Prayer-aktion, hvor de spillede en punkbøn i Frelserkirken i Moskva i protest mod Putin og hans alliance med kirken. Videoen af aktionen gik verden rundt. To af bandets medlemmer røg i fængsel i to år. Vi er i ærefrygt for deres mod. Alle kan være Pussy Riot, siger de. Alle kan være Octopussy Riot, siger vi.
Octopussy Riot er en insisterende drøm om en verden, hvor vi lytter til alle arter, og hvor liv værdsættes højere end penge. Det er en drøm i direkte oprør mod mareridtet Lynetteholmen.
Kunsten i oprør mod den gamle verden
Vi ankommer ca. 30 mennesker til porten ind til Lynetteholmens jordmodtageanlæg om morgenen 10. juli. En bilfuld lydudstyr og instrumenter og en kæmpeblæksprutte bygget af skrald bliver lynhurtigt læsset af og sættes op, imens fire af os kravler over hegnet. Kabler og mikrofoner bliver rakt ind til os gennem den gule port. Vi ifører os vores hjemmehæklede blæksputte-balaclavas og forvandler os til blæksprutter. Vi glemmer vores rygrad og gør os bløde. Vi gror tentakler og forbinder os med blæksprutterne gennem vores fælles ophav.
Vi stemmer vores instrumenter i al hast. Politiet er her allerede. Ingen tid at spilde! Bratschen begynder sin klagende hvalsang og så: trommer, guitar, bas, sax. En tsunami af lyd slår ind over den endnu spæde Lynetteholm.
”Vi er fucking blæksprutter!
Så fis af med den fiskekutter
Det er nemlig tid til at vende skuden
Ikke mere lukke lort ud, desuden
Ikke mere bore efter olie og gas
Kalibrér lige jer’s moralske kompas
Ikke mere bygge på arternes hjem!
For vi er vilde og vi la’r os ik tæm’!”
Vers fra Octopussy Riots protestsang
I kærlighed til de andre arter går vi ind i forvandlingen i en proces, der aldrig slutter. Vi ifører os kostumer og masker og bevæger os som de andre arter, tænker som dem, taler som dem. Børn ved, hvordan man skaber empati og forståelse for andre ved at lege, at man er dem. Vi leger, at vi er andre arter, men det er en alvorlig leg. I sin essens er det ligesom, når åndemanere gennem trance, trommer og totemisk magi iklæder sig dyret og gør sit eget væsen til medium for at kommunikere med det.
Vi drømmer og leger det artsrige demokrati, det omsorgsfulde samfund, ind i virkeligheden. Men i vores nuværende situation er det ikke nok at drømme. Vi må sætte drømmene på tværs, så de ikke er til at komme udenom.
Med kunsten viser vi, at andre verdener er mulige
Danmarks farvande er døende. Vores klima og økosystemer styrer mod totalt sammenbrud. Blæksprutterne er rasende. Kraken vågner… Menneskeheden er på dybt vand, og livet i havet står i fedtemøg, forurenet jord og griselort til op over alle øerne. Octopussy Riot er naturen i oprør!
Hvem er det, der bestemmer, at der skal bygges en kunstig ø ude i havet? Hvem får indflydelse? Ikke byens borgere. Størstedelen af københavnerne er imod projektet. Arterne, der bor ude i havet, er også modstandere.
Vi blæksprutter blev sigtet for “husfredskrænkelse” og risikerer bøde og en plet på straffeattesten – selvfølgelig det rene vand ift. hvad Pussy Riot har gennemlevet – mens bygherren By & Havn går fri på trods af deres havsfredskrænkelse.
“Kunstnerisk aktivisme er altid mere end blot modstand, den vil noget, den vil altid pege på noget andet end den eksisterende virkelighed, og derfor er den kraftfuld.”
Københavns Borgerrepræsentation overholder ikke deres del af samfundspagten og samfundskontrakten, når de ikke forvalter byplanlægning i overensstemmelse med naturens bedste. Det er deres ansvar at føre politik, så vi efterlader et sundt København og det omgivende hav til vores efterkommere. Det ansvar lever de ikke op til, og vi må som borgere, der ønsker politisk indflydelse, ty til fredelig civil ulydighed. Den civile modstand er en hjørnesten i demokratiet, ja faktisk er det en af de mest demokratiske metoder, man kan benytte sig af. De fleste af de rettigheder, vi har i dag, er tilkæmpet gennem strejker, blokader og kreative protester.
Som vi talte med politiet om, da de anholdt os, så vedrører den nødsituation, vi står i, os allesammen. Vi må alle gøre, hvad vi kan. Som kunstnere bruger vi kunsten direkte til at skabe forandring. Især i kampen om en levedygtig fremtid spiller kunsten en vital rolle. Det er gennem kreativitet og fantasi, vi sammen kan skabe håb og handlekraft. Kunstneriske udtryk og metoder har potentialet til at udfordre gamle værdier og fortællinger om samfundet og åbne døre til nye verdener.
Kunstnerisk aktivisme er altid mere end blot modstand, den vil noget, den vil altid pege på noget andet end den eksisterende virkelighed, og derfor er den kraftfuld. Den er en reel trussel mod den bestående orden, fordi den, når den bliver aktiveret, udlever drømmen nu og her.
Eneste større ulempe, vi indtil videre kan melde ved denne protestform, er, at vi ødelægger vores image som humorforladte og selv-pinende klimaaktivister. Vi formastede os endda til at have det sjovt til koncerten. For det er ekstatisk frisættende at kaste destruktiv menneskelogik og paralyserende autoritetstro af sig og modsætte sig det totale ragnarok med de levende kroppes vilje, ånd, dans og råb!
Vi organiserede protestkoncerten i et samarbejde mellem kunstaktivistgruppen Becoming Species og Extinction Rebellion Danmark, og den er en del af en større kampagne med månedlige blokader mod Lynetteholmen. Vi opfordrer alle, der kan, til at engagere sig. For hvis vi er mange nok, der sætter vores drømme på tværs, kan vi gøre dem til virkelighed.
Skribenter:
Octopussy Riot, protestband:
Ida Dalsgaard Nicolaisen, kunstner og handicaphjælper
Linh Le, performancekunstner
Tanya Montan Rydell, dansekunstner
Rik(ke) Jespersen, kunstner
Jord Skovsang, skjald
Fotos: JLSchou